Log ind

Produkter     ........max/side


Indkøbskurv


Søg


Filters:

Professionelle PoE kameraer med IR

TRENDnet Bullet eller Dome kameraer

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

Introduktion.

Udendørs og indendørs IP kameraer 2MP til 8MP for optagelse både dag og nat (IR indbygget), Bullet eller Dome, fixed eller zoome (manuelt eller PTZ). Kameraer af høj kvalitet til en rimelig pris.

 

IP kameraer.

Går man nogen år tilbage, var alle kamera installationer bygget op over analoge kameraer forbundet via coaxial kabel med BNC stik. Der skulle trækkes et kable fra hvert kamera og ind til monitoren i kontrol rummet / baglokalet. Og var det rigtigt fint var der også her en optageenhed så man kunne gemme og efterfølgende afspille den optagen videosekvens.

Men i dag er næsten alle installationer baseret på IP kameraer. De kaldes også digitale kameraer, da billedet overføres digital hvor man tidligere overføret billederne analogt. IP kameraerne anvender Ethernet, det vil sige at man kan drage nytte af et allerede installeret netværk i lokalet/butikken uden at skulle til at trække nye kabler.  Man kan også have flere kameraer på samme forbindelse (via en switch), så man til sidst kun har ét kable ind til monitoren i kontrol rummet / baglokalet. Her vil man så typisk optage video signalerne på en NVR, en lille optageenhed med standard harddisk, evt. som SSD (Solid State Disk).

Men da Ethernet er mere fleksibelt end den gamle coaxial kabel løsning, kan man nu også se video sekvenser fra en anden computer i fabrikken eller forretningen, ja hvis ellers man har styr på sit netværk også fra den anden side af jorden. Der er ikke noget at sige til at IP kameraer er blevet så populære.

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

IR / Infrarød.

I de fleste af vores kameraer er indbygget IR dioder. De gør det muligt at se video om natten i helt mørke. De indbyggede IR dækker typisk op til ca. 30 meter og giver et ret godt billede. Har man brug for mere, kan man købe og installere ekstra IR lamper og sætte dem op ved siden af.

Kameraerne kan sættes til selv at skifte fra dag til nat, ved nat aktiveres den indbyggede IR. Optagelser om dagen er i farver, om natten i sort/hvid. Der er ingen farver om natten, da der ingen sollys er. Man kan på kameraerne om natten se et svagt rødt lyd fra IR dioderne, men det menneskelige øje kan ikke se IR lyset.

Man kan på tidspunkt vælge hvornår kameraet skal skifte fra dag til nat og tilbage igen fra nat til dag, men mon ikke de fleste vælger den indstilling hvor kameraet selv bestemmer hvornår der er lys nok og ikke er lys nok. Niveauet på lysstyrken der bestemmer hvornår der skiftes, kan man indstille i kamerat.

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

PoE.

Power over Ethernet er en smart funktion ved Ethernet. Normalt vil man trække et Ethernet kabel fra den lokale switch og så ud til kameraet, men kameraet skal jo have strøm, så enten skal man huske også at trække strøm eller alternativt forbinde til en strømforsyning monteret ude ved kameraet.

Med PoE kan man sende forsyningen med ud via Ethernet kablet. Med standard Ethernet kabel (med 4 par), sendes både netværksdata og forsyning og man behøver ikke trække ekstra kabler. Kameraet sidder for enden af Ethernet kablet, det ser ud til at det kører uden forsyning.

Vores kameraer understøtter stort set alle PoE, men man skal være opmærksom på, at man skal  bruge en speciel switch som har PoE udgange. Alternativt kan man bruge almindelige switche og så bruge en PoE injector (en enhed med Ethernet ind og PoE ud, skal forsynes fra typisk 24 eller 48V DC).

Nogen af vores NVR (video optagerne) har fire eller flere udgange med PoE, så man kan tilslutte kameraerne direkte, men man skal så lige huske, at så skal der, som ved de gamle analoge kameraer, trækkes et kabel fra hvert kamera og ned til NVR’en, og et Ethernet kabel kan maksimalt være 100 meter. Det ødelægger lidt hele ideen med det fleksible Ethernet, men vælger man alligevel en NVR med PoE, kan man vælge at forbinde de nærmeste kameraer direkte og så trække et Ethernet kable ud til en decentral PoE switch, eller flere, som herfra forbinder kameraerne via PoE. PoE portene i NVR’en kan altid bruges som almindelge Ethernet porte, så det er ikke en begrænsning at en Ethernet port har PoE. 

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR               TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

Kamera typer, Bulet og Dome.

De kameraer vi har valgt at tilbyde kan grundlæggende deles op i to. Bullet kameraet er aflangt og monteres via et knækled i den ene ende, det ligner lidt en revolver alt efter hvordan man drejer leddet. Dome kameraet er rundt som toppen på f.eks. toppen på Marmorkirken i København. Kvaliteten af billederne i de to udgaver og prisen er stort set den samme, så det er andre parametre som styrer om man vælger den ene eller anden løsning.

Bullet kamera

+ Er nemt at montere og installere vinklen/området der skal dækkes.
+ Har en lille skygge som på en kasket, der skærmer lidt for reflekser fra sol og regn på linsen.

Dome kamera

+ Er meget mere vandalsikker end Bullet kameraet.
+ Man kan ikke nemt se hvilke vej linsen peger og dermed undgå kameraet.

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

Opløsningen.

De nye kameraer har større og større opløsning. Vores kameraer leveres med en opløsning fra 2MP til 8MP (Mega Pixels). 2MP svarer til en opløsning på 1920x1080, også kaldet 1080p eller fuld HD opløsning.

Hvis et 2MP kamera svarer til fuld HD opløsning, hvorfor så overhovedet tænke på at købe et 4MP eller større? Svaret er, at det optagene billede har en vis opløsning. Hvis man på et billede ud over en parkeringsplads ønsket digitalt at zoome ind på f.eks. en nummerplade, vil opløsningen på denne lille del af det stor billede være ret dårligt og man vil ikke kunne se bogstaver og tal.

Løsningen kan være at vælge et kamera som kan zoome mekaniske. Det vil sige at kameraet kan zoome ind på nummerpladen og vise billedet stadig i samme høje opløsning, og så kan man løse bogstaver og tal. Men det kræver at man kan zoome samtidigt med at man vil se nummerpladen. Vil man først læse nummerplanen nogen dage sendere ud fra det optagen video, kan man ikke bruge denne løsning.

Så enten skal man fast zoome ind på et specifikt område, der hvor man forventer/regner med at nummerpladen dukker op, eller også skal man vælge et kamera med en højere opløsning.

Et 2MP billede fylder som sagt 1920x1080 pixel og et 8MP kamera 3264x2448 pixel. Så med et 8MP kamera kan man enten se ca. fire gange så stort et område ved samme opløsning eller samme område som et 2MP kamera men ved en meget højere opløsning, som man senere kan zoome i digitalt.

Men pas på her, træerne vokser ikke ind i himmelen. Et 8MP kamera er ikke så meget dyrere end et 2MB kamera som det var for få år siden, men de mængder data som skal flyttes over via Ethernet og efterfølgende skal gemmes kan være en flaskehals.

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

Software.

Fra TRENDnet har vi flere forskellige NVR, med og uden PoE, men det er også muligt at installere TRENDnets video software på en computer eller en server. Dette program er gratis op til 32 kameraer og til de lidt større installationer kan man købe licenser til understøttelse af 48, 72, 96 eller et ubegrænset antal kameraer.

TRENDnet har også en mindre gratis App til Android eller Apple telefoner, så man let fra sin smartphone kan se video fra et eller flere valgte kameraer. Kan bruges når kameraer skal installeres og rettes ind eller hvis man får en alarm og hurtigt vil se hvad der sker i det givne område. 

 

NVR.

De billeder man får fra kameraerne kan gemmes på en NVR, en Network Video Recorder. Som navnet siger, er det en enhed som tilsluttes nettet og så optager den video fra kameraerne, enten når der sker en hændelse, f.eks. at der detekteres en bevægelse, eller bare hele tiden. Optager man hele tiden, kan man let sammenligne video fra flere kameraer på samme tid, man søger bare tilbage til det tidspunkt man vil kigge nærmere på.

Vores NVR kan leveres med eller uden harddisk, men fælles er, at jo større disk man vælger, des mere kan der gemmes.

Man kan få NVR med op til 32 indgage, dog kun 16 hvis der skal være direkte tilslutning for PoE kameraer. Standard modellerne har HD udgang, men vi også levere NVR med 4K udgang.

Modellerne med PoE udgange direkte, det vil sige ét kamera pr. PoE udgang, kan køre Plug and Play. Det vil sige at man ikke skal bekymre sig om Ip adresser og opsætning - bare forbind og det kører. Plug and Play gælder kun Trendnets egne kameraer, men vores NVR understøtter også andre kameraer, så længe de understøtter OnVIF.

Længere nede på denne side er et link tll vores varekartotek. Følg dette og vælg NVR, så får du en liste over alle de NVR vi pt. kan tilbyde. Ønser du yderligere hjælp, ringer du bare.

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

Kampagnepirs – Kun 2.490,00kr.

I januar og februar måned 2019 kan vi tilbyde en speciel kampagnepris på et sæt med en NVR med 2TB SATA 24x7 harddisk, 4 PoE indgange og 2 styk 2MP IP PoE kameraer (Bullet eller Dome efter eget valg). Dette sæt kan vi i en begrænset periode tilbyde til en netto pris på kun 2.490,00kr (ekskl. moms og levering).

Ønsker du en anden sammensætning, end dette kit, så finder vi også en fornuftig pris på det til Jer.

 

TRENDnet, Professionelle PoE kameraer med indbygget IR

 

Hvordan får jeg mere at vide (nyttige links)?

Thiim A/S © 18/1-2019

 
Thiim A/S     -     Transformervej 31     -     2860 Søborg     -     Danmark     -     Telefon: 4485 8000     -     Fax: 4485 8005     -     CVR: DK34649510     -      thiim@thiim.com

Visa Dankort Master Card JCB American Express